Salen er ca. 160 m2 og er sammen med arealet af cafeen godkendt til i alt 200 personer. Salen og cafeen/køkken lejes normalt sammen. I cafeens åbningstid, som oftest er mandag til fredag fra 9.30 til 15.30, kan man som lejer ikke forvente at disponere fuldt ud over cafeen og køkken, da der er åbent for kunder. I salen er der trådløst internet og AV-udstyr. Det er muligt at dække op med både runde og/eller firkantede borde med stole med mørkegråt polster. Der er 13 stk runde borde (plastic) med diameter 160 cm med plads til 8 personer, 30 firkantede borde (plastic) 180 x 75 cm med plads til 6 personer samt 11 borde 170 x 80 cm med plads til 6 personer til rådighed. Sidstnævnte er af ældre dato, tungere og sværere at håndtere og transporteres enkeltvis på sækkevogn. Plasticbordene transporteres samlet på vogne og er derfor lettere at håndtere.