AUGUST 2016

Odoo image and text block

MEDITATIV MALERI for August & September måneds kunstudstilling på Pakhuset, Odder

I Café Pakhusets åbningstid, fra d. 5/8-30/9 2016.

Siden 2011 har Kunstneren Maria Margrethe Kirstine Kristensen med glæde vendt tilbage til Pakhuset og nu er en ny udstilling af friske malerier på vej.

Oprindeligt er hun uddannet Billedhugger fra Det Jyske Kunstakademi i Aarhus fra 1978-83 og har flere udsmykningsopgaver, undervisningsprojekter og en lang række udstillinger bag sig.

Siden 1998 har hendes foretrukne udtryksform været maleriet, hvis udtryk og form specielt har forandret sig de sidste par år.

Kunstneren Maria Margrethe Kirstine Kristensen vil vise helt nye malerier som bevæger sig udfra nye rammer, som Hellig geometri, der er en energistruktur som gentages fra bikubers og solsikkers strukturopbygning, til celle deling og til planeters bevægelse mønstre over tid.

Den Buddhistiske Tangha Tradition danner rammen for og udgangspunktet for fordybelsen af foreneingen med kvindelige og mandelige kvaliteter udtrykt i Yab Yum stillingen i den Tantriske tradition, til Kvindelige Buddha aspekter med malerier af" Den Grønne Tara" og "Den Hvide Tara" som hjælpe aspekter for kraft og healing i meditations praksissen.

Alle malerier er blevet til udfra fordybelses og erkendelses processer i egen meditative praksis, hvilket har medført en ny tilstand af væren i tilblivelsen og udførelsen af malerierne.

Malerierne er teknisk blevet mere helstøbte, samt forfinet i udtryk og detaljer, hvor såvel baggrund som figurerer er kræset om. Symboler, er stadig en vigtig ingrediens i billedsproget.

Akryl farverne, som stadig er klare men ofte blandet med metalfarver, sølv, guld og bronze, som får dem til at fremstå blanke og skiftende i udtryk efter lysets indfald på dem.

Malerierne kalder til nærvær og fordybelse i beskueren, hvilket er den bevidsthedstilstand malerierne er skabt udfra.